LiveConcept

Mette Frisk – Kendt fra Sporløs & Forsvundne Arvinger

Journalist og tv-vært Mette Frisk rejser ud i verden og direkte ind i menneskers hjertekule, når hun fortæller dem, hvad de er rundet af. Det kræver en særlig evne til at træde varsomt og den dybeste respekt for de mennesker, hun møder.
I dette foredrag tager Mette dig med på både research og optagelse – og fortæller åbenhjertigt om de mange etiske problemstillinger, der møder hende undervejs i arbejdet med at grave i gamle familie hemmeligheder.
Hvordan bliver historierne valgt ud? Hvilken research ligger bag? Hvordan foregår arbejdet som tv-vært? Og hvordan er det at se fortiden i øjnene?

Mette har 20 år bag sig som undersøgende journalist på DR, hvor hun har lavet alt fra 21 Søndag og DR1 Dokumentar til P1 Morgen og podcast. De sidste 10 år har hun været vært på bla. Madmagasinet, Aftenshowet, Sporløs og Forsvundne Arvinger.

Mette har vundet FUJ-prisen og Steen Baadsgaard-prisen for dokumentar-programmet Rugemor til salg og Mad+Mediers kritikerpris for Madmagasinet.

For første gang i sin lange og spændende karriere drager Mette Frisk ud i landet for at fortælle om sit arbejde og de mange overvejelser, følelser og historier, der ligger bag de fascinerende og rørende Tv-programmer. Her til april 2024 er Mette Frisk aktuel med en helt ny sæson af Forsvundne Arvinger.

Det bliver godt

Ønsker du yderligere info om foredraget med Mette Frisk

Kontakt: Thomas Cleve på 40102041 eller mail: Thomas@LiveConcept.dk

Udtalelser:

KulturBiografen Frysehuset, Holbæk v/ Lisbet Obel

“Mette Frisk møder sit publikum med nærvær, åbenhed og i øjenhøjde når hun levende og engageret fortæller om alt det vi ikke ser i TV programmerne. Hun er velforberedt og top professionel, både som vært, journalist og foredragsholder. Vi havde en meget fin aften i Kulturbiografen i Holbæk da Mette besøgte os, og en sal fuld af veloplagte gæster, som fik svar på alle deres spørgsmål”